Velkommen til Ørgreen København. Flagship store for danske Ørgreen Optics, der med base i København designer high-end briller og solbriller, som håndlaves i Japan og sælges i mere end 50 lande.
Ørgreen København er placeret i hjertet af København i et af de mest eksklusive og trendsættende kvarterer; et mekka for kendere og elskere af mode, design, gastronomi og livsstil.

Butikkens stilrene arkitekttegnede indretning afspejler Ørgreens høje kvalitet og minimalistiske design med unikke detaljer og innovative farver. En hyldest til Ørgreens værdsættelse af rene linjer og farvespil, der er integreret i butikkens interiør.

Møblementet er særligt designet til butikken; fra træhyldernes skarpe linjer til de smukt kurvede Fritz Hansen x Ørgreen svanestolene, der blev skabt som del af et designsamarbejde med Fritz Hansen.
De futuristisk reflekterende lamper i plexiglas afspejler Ørgreens solbrilleunivers.

I tillæg til Ørgreens komplette kollektioner fører Ørgreen København udvalgte stel og solbriller fra Barton Perreira, Thom Browne, Reiz, Goldsmith, Hoffmanhorn og Blake Kuwahara.